I mange tilfælde er vurderingen af fiskebestandes størrelse baseret på data, der stammer fra fiskeri såsom fiskemarkeder og auktioner. Man opererer med en antagelse om, at jo lavere fangsterne er indenfor en vis periode, jo mindre må fiskebestanden være. Altså en direkte korrelation.
Men tyske forskere har netop vist, at nogle fiskearter ændrer adfærd for at undgå redskaber i områder med høj lystfiskerintensitet sammenlignet med fisk, der udsættes for lave udnyttelsesniveauer i nærheden af beskyttede havområder.
Kursisterne vil erhverve sig indgående viden om udbredelse, opbygning, funktion og livscyklus af varmtvandskoraller og dyreliv. På kurset vil der ligeledes være mulighed for at se levende koraller i mikroskop.
Kurset er opdelt i en teoretisk del, der kommer til at foregå over en weekend. Derudover en enkelt dag senere, hvor deltagerne præsenterer en opgave, som de har valgt at fremlægge for de andre kursister.
Havforsuring påvirker biologiske processer i en bred vifte af marine taxa (grupperinger af arter – red.). En ny undersøgelse, som er offentliggjort i Research and Reports in Biodiversity Studies, viser, at specielt koralrevene i troperne står over for en lang række indbyrdes forbundne problemer (blegning, korrosion, sygdom, spredning af tang, invasive arter), som alle er forårsaget af stigende CO2-niveauer.
Forskerne fandt ud af, at afkølede fisk camouflerer sig ved hjælp af en kompleks manipulation af polariseret lys, der kastes, rammer og kastes tilbage fra fiskens skind. I laboratorieforsøg påviste de, at denne form for camouflage er op til 80 procent mere effektiv end den ”spejl”-strategi, der tidligere blev anset for at være den mest avancerede inden for fiskecamouflage.
Nanomia bijuga hører til en gruppe organismer, der kaldes for physonect siphonophores, som er en gruppe af kædelignende hydrozoiske rovdyr, der er beslægtede med gopler, anemoner og koraller.
Denne sifonofor bevæger sig rundt i havet i kolonier, der måler omkring 30 centimeter i længden. Hver sektion i en koloni er en specialiseret gruppe af genetisk identiske individer, der udfører forskellige funktioner.
Er sælen levende skal man simpelthen lade den være i fred og holde god afstand, hvis den ikke allerede er stukket af. Nyd i stedet synet og gå ikke så tæt på at det skræmmer eller stresser dyret, hvilket man et stykke hen ad vejen kan aflæse af dens kropssprog.
Sælen kan være kommet op på stranden for at hvile, og så skal man lade den gøre det. Der kan også være tale om en unge, der venter på at moderen, som er ude for at søge føde, så hun kan producere mælk til ungen, vender tilbage. Det kan være at ungen hyler hjerteskærende, men det er normalt.
Ifølge en undersøgelse, der blev publiceret i det videnskabelige tidskrift Journal Proceedings of the National Academy of Sciences, har det vist sig at søpindsvin kan bruge hele deres krops overflade som enorme øjne.
Forskere har længe vidst, at marine hvirvelløse dyr reagerer på lys uden at besidde nogen åbenlyse øjenlignende strukturer, hvilket rejste spørgsmålet om, hvordan dyrene evnede at se.
I en undersøgelse, hvor man observerede hvidhajers adfærd i overfladen ved dykning i bur omkring Guadalupe Island i Mexico, dokumenterede forskere en række forskellige adfærdsmønstre og parametre, f.eks. betydningen af hver enkelt hajs længde og modenhed for om den fangede den tilbudte lokkemad eller ej. Den relative størrelse af hajer spillede også en vigtig rolle i sociale interaktioner mellem individer, hvor mindre hajer gav plads til større, også i de tilfælde, hvor de mindre hajer ankom først til et specifikt sted.
Ålegræs har, som alle andre planter, brug for gødningsstoffer, især kvælstof (N). Hidtil har man antaget, at kvælstoffet optages af ålegræsset gennem blade og rødder fra det omgivende havvand og sediment, altså havbunden. Men i mange af de regioner, hvor ålegræs er mest udbredt, er der kun lidt kvælstof at finde. Og selvom der er rigeligt med kvælstof i havet i sin elementære form (N2), d.v.s. som opløst gas, kan ålegræs ikke optage det.
Tudsefisk, eller frogfish, som de fleste af os alligevel kalder dem, har en dragende effekt på de fleste. Deres særegne udseende og adfærd får os til at ønske at vide mere om dem, hvorfor ser de ud som de gør, og hvad er forskellen på de forskellige arter?